D. 30 marts 2015 var jeg til min første behandling hos Carina. Jeg vidste ikke, hvad det gik ud på og var meget spændt og …..sikke en fantastisk oplevelse! Sammenhængen mellem gammel ”bagage” og ”adfærd i dag”, der bliver synlig via håndfaste tryk på kroppen, er fascinerende og giver, for mig, anledning til mange spørgsmål, som Carina tålmodigt svarer på. Carina er en jordnær, yderst kompetent og meget behagelig behandler. Selvom hun tager hårdt fat, er det gjort med en sikker autoritet, der gør mig helt tryg i hendes hænder. Jeg har det skønt, når jeg har været til behandling: en dejlig befriende følelse, en ro, kroppen føles stærk og jeg får følelsen af stort velvære. Jeg kan helt klart og meget varmt anbefale Carina.

Birthe, Direktionssekretær