Jeg har gået til behandlinger hos Victoria i ca. 7 år on and off. Første gang kom jeg med en stærk smerte, som begrænsede mig meget i at gå og stå. Efter et par behandlinger var det væk, men jeg et fortsat med at komme til behandlinger.
Jeg lider af kronisk stress og depression som til tider giver mange spændinger, smerter, udmattelse og andet ubehag. Jeg har prøvet andre former for kropsbehandling, men body-sds vender jeg altid tilbage til. Hele kroppen bliver bevæget meget under en behandling og det oplever jeg, giver et godt energiflow.
Behandlinger hos Victoria giver mig velvære og jordforbindelse og har helt klart hjulpet gennem årene til en bedre livskvalitet. Træthed og ubehag forsvinder, så jeg føler mig som et nyt menneske bagefter og ser meget lysere på tilværelsen.
Jeg oplever Victoria som en yderst kompetent behandler. Hun har lang erfaring og det mærkes tydeligt under behandlingen. Hun arbejder med en sikkerhed som gør, man helt bogstaveligt føler sig i gode hænder. Jeg oplever hun har en rigtig god fornemmelse for hvor mine grænser går. Det er meget lærerigt at gå til disse behandlinger og det er et stort plus at der arbejdes med sind og krop som en helhed.
Tara, pensioneret sygeplejerske